Værk til Domstolsstyrelsen

Mette Winckelmann har lavet to værker til Domstolsstyrelsens nye bygning på Amagerfælledvej 56 i København.
Værkerne relaterer sig konkret til arkitekturen i bygningen og til styrelsens arbejde med at skabe orden og arbejde i systemer.

Kunstneren har helt konkret taget udgangspunkt i den oktagone form, som på forhånd var tilstede i bygningens søjler. Winckelmann har arbejdet videre med formen, som nu findes både i det store vægmaleri på bagvæggen i foyeren, hvor transparente farver i mange lag danner et stort oktagon og på gulvet, som udgøres af oktagone fliser, der ved hjælp af farver leder de besøgende diagonalt ind i bygningen.

Kunstneren har ønsket at tilføre noget levende til en uorganisk bygning. Dette gøres ved hjælp af en farvepalette som tager udgangspunkt i naturens farver. Ansatte og gæster, der skal til møde med styrelsen, bliver mødt af farver der er arbejdet ind i både gulv og væg, hvor grøn, blå og brun leder tankerne hen på planter, vand og jord.


VærkDomstolsstyrelsenKunstnerMette WinckelmannKundeDomstolsstyrelsenPartnerBYGSTOpgaveKunstfaglig rådgiver for BYGSTFotoTorben Pedersen

Flere projekter

Kontakt Råderum

charlotte@raaderum.com+45 51 51 19 51

Charlotte har siden 1999 kurateret, udviklet og organiseret samtidskunstudstillinger, seminarer og andre kunstprojekter i Danmark såvel som i udlandet. I 2008 tog hun initiativ til Råderum med det formål at udvide, udfordre og sprænge de konventionelle rammer for kunst.