Herfra Hvor vi Står

Et bygningsintegreret kunstværk skabt til boligområdet Nordens Søpark i Trekroner. Med 21 nedslag tager billedkunstner Mette Winckelmann udgangspunkt i diagrammer mennesket har konstrueret for at begribe vores oprindelse, livet og universet. Multibanens farvede skiver viser, hvor stor en procentdel af jorden, der består af ilt, jern, silicium mm., og observationstårnet indrammer nattehimlens stjerner. Former og funktioner forbinder det nære bofælles­skab med det store, kosmiske fælles­skab og tager fat i menneskets trang til svar, udregning, afklaring og fakta. Værket er skabt med fokus på såvel landskab og stedets byggematerialer og i tæt samarbejde med bygherre og arkitekt. Muligheden for at være med fra byggestart har skabt unikke rammer for kunstværkets integration på stedet og æstetiske fortælling.


VærkHerfra Hvor vi Står, 2020KunstnerMette WinckelmannKundeAKF koncernenPartnerAKF ejendomsselskab, Danielsen Architecture, Statens KunstfondOpgaveKunstfaglig rådgiver, projektledelse og formidlingFotoTorben Petersen

Flere projekter