Håbets Geografi

Stranden ved Gilleleje på den nordsjællandske kyst blev i oktober 1943 redningen for omtrent 1300 danskere med jødisk oprindelse. Fra stranden blev de hjulpet over sundet til en mere sikker hverdag i Sverige. Kunstner Karin Lind har i samarbejde med Gribskov Kommune og Råderum skabt mindesmærket Forskudt Horisont, der markerer hændelsen. Med et skulpturelt greb sanseliggører og markerer kunstværket dette særlige sted. Mindesmærket består af en 10 ton tung granitsten, der er placeret for enden af et grønt areal. Fra arealet fører et trappeanlæg i natursten ned til stranden.

Stenens gennemskæring trækker en lige linje i landskabet, der understreger horisontlinjen som et universelt fikspunkt. Det minder os om, at netop denne sigtelinje mod Sverige pegede på en mulighed og et håb for de flygtende. Snitfladen er poleret glat med en inskription, hvor der står oktober 1943. Resten af stenen står ubehandlet med mærker og fordybninger i overfladen, formet som den er gennem millioner af år. Kunstværket binder mindet til dette specifikke sted, til landskabet og historien i Gilleleje. Samtidig rækker det ud over tid og sted ved, i skulpturel form, at skabe et nyt fikspunkt i verden. En håbets geografi.


VærkHåbets Geografi, 2023KunstnerKarin LindKundeGribskov KommunePartnerVærket er doneret af anonym fondOpgaveKunstfaglig rådgiver og facilitatorFotoLaura Stamer

Flere projekter

Kontakt Råderum

charlotte@raaderum.com+45 51 51 19 51

Charlotte har siden 1999 kurateret, udviklet og organiseret samtidskunstudstillinger, seminarer og andre kunstprojekter i Danmark såvel som i udlandet. I 2008 tog hun initiativ til Råderum med det formål at udvide, udfordre og sprænge de konventionelle rammer for kunst.