Kunst, der forbinder sted, mennesker og historier

Råderum er et kunstfagligt konsulentfirma, der rådgiver, producerer og forankrer stedsspecifik kunst. Vi faciliterer dialog, processer og værkproduktion steder, hvor kunsten skal forbedre og forandre byrum, bygninger og landskab. Vi er specialister i at anvende kunst som redskab til at forandre adfærd mellem mennesker og tilbyde nye måder at møde hinanden og omgivelserne på. For os er det en kerneværdi, at den kunstneriske viden kommer i spil uden for museerne og skaber værdi i de sociale rum og landskaber, vi alle til dagligt bevæger os rundt i. Råderum skaber projekter over hele landet og vi har her på siden samlet et udvalg af projekter.

Se udvalgte projekter

Charlotte Bagger Brandt

Charlotte Bagger Brandt er stifter og direktør for Råderum. Charlotte har mangeårig erfaring som kurator, debattør, foredragsholder, moderator, udvikler og facilitator i det kunstneriske og kulturelle felt.

Mere om Charlotte Bagger Brandt

Aktuelt

Struer Tracks forstærker byens havn

Struer Kommune har i år inviteret Råderum til at kuratere den internationale biennale for lydkunst, Struer Tracks, med fokus på Lydens landskaber.

Det er tredje gang biennalen finder sted og som noget ganske særligt afvikles den i det offentlige rum med Struers havn som centrum. Her undersøger de inviterede kunstnere lydens psyko-geografi og arbejder med havnens associative rum. Elementer vi normalt ikke lægger mærke til, vil blive forstærket gennem lydlige stedsspecifikke fortællinger, som giver publikum mulighed for at fordybe sig i forskellige hjørner af havnen. 

Struer Tracks åbner d. 20. august og kører frem til d. 5. september 2021. De deltagende kunstnere er: Arendse Krabbe, Brandon Labelle, Jana Winderen, Kaffe Matthews, Ragnhild May, Se byen vertikalt og Vinyl -terror & -horror.


Kunst og idræt

Sammen med billedkunstner Christian Elovara Dinesen faciliterer Råderum tre stedsspecifikke kunstneriske processer for Harlev idrætsforening, Skateucate i Aarhus & Beder Malling Idrætsforening. Det er Lokale og Anlægsfonden og DGI, der med kampagnen Jeg Gør det!, sætter fokus på at skabe gode rammer for piger og kvinder i idrætslivet. Projektet har en legende og eksperimenterende tilgang og der arbejdes tæt sammen med brugerne. For de tre steder er målet at skabe nye visuelle udtryk, der sammensmelter funktion og æstetik.

Læs mere om projektet på DGIs hjemmeside

Værkstedssamtaler

Charlotte Bagger Brandt er tiltrådt som mentor for kunstnere i BKF, der ønsker faglig kollegial sparring. I værkstedssamtalerne er det kunsten, udstillingen og værket, der er i centrum og oftest vil samtalen typisk bruges i forbindelse med en kommende udstilling eller til realisering af nye projekter. Kunstneren bestemmer selv, hvori processen der ønskes sparring; det kan være til afprøvning af de første idéer, midt i processen eller i installations- og ophængningsfasen. Vi glæder os til spændende og frugtbare samtaler.

Læs mere om projektet og de praktiske informationer

Tilmeld dig vores nyhedsbrev